Forårstræk ved Hyllekrog

Af Preben Berg 

Se også:

- Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog/Saksfjed
- Forårstræktotaler ved Hyllekrog/Saksfjed
- Ederfugletrækket ved Hyllekrog

Tal må ikke benyttes til andre artikler, rapporter eller lignende uden forudgående skriftlig aftale med Preben Berg.

Mørkbugede Knortegæs. Foto Preben Berg.

Tilbage i tiden er det ekstremt lidt, der foreligger fra Hyllekrog om foråret, men dog er der bl.a. registeret op til 32.000 trk. Ederfugle og op mod 900 Musvåger på en dag. I 2008 blev lokaliteten for alvor opdaget som et fortrinligt træksted for især lommer, lappedykkere, diverse andefugle, arktiske vadefugle samt måger og terner. Også pæne tal af indtrækkende rovfugle kunne ses, mens generelt meget begrænset antal af småfugle. Fra og med 2009 er hele forårstrækket blevet dækket med daglige observationer med opstart fra de første forårstemperaturer har indfundet sig (seneste år ca. 10/2) og frem til 8/6, hvor de sidste arktiske vadefugle typisk har passeret.

Trækket af vandfuglene er generelt ikke specielt afhængigt af vinden for at kunne blive registreret fra Hyllekrog, men mange arter har dog en forkærlighed for en god jævn eller hård vind fra omkring vest. Dette gælder især Ederfugl, Sortand, rovfugle og de arktiske vadefugle. For f.eks. Bramgås og rovfugle skal vinden helst være oppe i V/NV, for ellers går bramgæssene i stedet mest langt nord om Lolland, og for rovfuglenes vedkommende bliver indtrækstedet forrykket til Rødbyhavn eller østligere, hvis vinden kommer ned i sydlige eller østlige retninger. Andre arter forekommer talrigest i hårde østlige vinde (f.eks. Bjergand og Toppet skallesluger). Lappedykkerne rykker helst på nogle ganske få vindstille aftener, mens Dværgmåge og Sortterner helst på lette eller jævne SØ vinde. De ”hvide” terner er lettest at have med at gøre i svage vinde uden nogen speciel vindpræference. Så med andre ord skal man ligesom på andre træksteder være opmærksom på vindretning og styrke, hvis man har nogle specielle arter/grupper, man går efter.

Hvert år udarbejdes træktotaler samt et resumé af forårstrækket, som kan ses via links øverst på denne side.

Tabel 1. De bedste sæsontotaler og højeste træktal af nogle udvalgte arter ved Hyllekrog fra 14 års-perioden 2008-2021.

Mængden af fugle på direkte træk er for mange arter imponerende og er i national topklasse for rigtig mange arter eksempelvis Gråstrubet lappedykker, Ederfugl, Knortegås, Islandsk ryle, Storspove, Dværgmåge, Sortterne og mange flere.

Dværgmåger. Foto Preben Berg.

Mest kendt fra lokaliteten er nok Dværgmåge, hvor absolut ingen andre forårslokaliteter bare kommer i nærheden af de antal, som bliver set ved Hyllekrog. Mange fuglearter er desuden tit rigtig flinke til at følge kysten (samlet op langs lollandskysten), hvorved de kommer meget tæt forbi obs-pladsen ved Store Brunddrag og først krydser indover, når de kommer til Hyllekrogtangen. Her er Ederfugl, Knortegås og Storspove typiske eksempler. Stik modsat er det derimod med Sortand, hvor trækket foregår midt ude i Femernbæltet. Så her er så et teleskop en helt uundværlig følgesvend.

Et kapitel for sig er det fantastiske arktiske vadefugletræk. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, hvor få iagttagelser der rent historisk set faktisk er blevet gjort om foråret i det østlige Danmark. Når fuglene først har forladt vadehavsregionen, går de typisk meget højt til vejrs (tit flere kilometer oppe), hvorfor det oftest kan blive en yderst vanskelig affære, at få dem at se. Dette bliver yderligere kompliceret af, at de helst rykker, når de har en hård medvind og så flyver med en fart på 100-120 km/t eller mere. Dette træk foregår i månedsskiftet maj/juni over blot en håndfuld dage, hvorfor man skal kende sin besøgstid. Kobbersnepperne er dem, der er sværest at få at se, pga. at de ofte krydser indover land og er mest højt til vejrs. De islandske ryler er derimod oftest noget lettere at gå til, når de kommer om aftenen noget lavere ude over bæltet.

 Storspover. Foto Preben Berg.

Derimod er der ikke set specielt mange sjældne fuglearter på lokaliteten om foråret, men Kongeederfugl er så godt som årlig. I 2017 sås der dog hele 3 forskellige gribbearter inden for en måneds tid (Lamme-, Ådsels- og Gåsegrib)! Lille skrigeørn med i alt 5 forårsfugle ses således ca. hvert andet år, mens Stor skrigeørn (2012) og Pileværling (2017) samt diverse subhits ligeledes har langt vejen forbi.

Lille Skrigeørn. Foto Preben Berg.